Skiklubben Hareskov blev stiftet i vinteren 1979. Det var en vinter med usædvanlig meget sne i Danmark – op til 75 cm sne på en flad mark. Det betød at mange af Værløses borgere anskaffede sig langrendsski og var at finde både i skovene og på markerne. Selv på Furesøen var det muligt at stå på ski, fordi der samtidig var ganske høje frostgrader.
Allerede i 1981 tog skiklubben til Hemsedal i Norge, og året efter kom den første skitur Alperne: Schladming i Østrig.
En gruppe entusiastiske medlemmer indkalder unge i klubben til møde, og får etableret den første træning med røde og blå plastikstænger og en stor tung, beskidt, benzindrevet boremaskine. Træningsturene afholdes for små penge i Zauchensee, hvor man bor 20 km fra skisportstedet.
I 1989 fik lavet en aftale med Vallåsen om fast træning hver tirsdag i vintersæsonen. Ungdomsarbejdet forsatte sin stigning op igennem 90’erne, hvor skiklubben etablerer et samarbejde med Hafjell i Norge med fokus på alpine konkurrencefaciliteter. Samtidig etablerer Danmarks Skiforbund et elitetræningscenter i Hafjell, og i samme periode bliver klubben dominerende på konkurrenceplan.
I 1996 trådte Poul Andersen af som formand med et medlemstal på 600 medlemmer, og overdrog formandsskabet til Mads Boll.
Under Mads Bolls ledelse forsatte det store udbud af klubture, samtidig med at han fasthold opbygning af Vallåsen, som blev til et fast koncept med bustransport og instruktion, hvilket for klubben blev en ”game changer”, der tiltrak mange nye medlemmer.
Mads tog initiativ til rulleskøjteløbet Værløse Rul, som i mange år var et fælles projekt for mange frivillige både sportsligt og socialt.
Mads fik i sin tid også etableret udvalget ”Isbryderne”, som lavede mange aktiviteter uden for sæsonen, og gennemførte de første efteruddannelser for instruktørerne.
Finn Svendsen, som var en del af Vallåsen ledelsen, overtog formandsskabet i 2002, og en klub med 960 medlemmer, og som han i sin periode skulle være med til at vækste til 2.300 medlemmer. Dette skete ved at vedtage en vision med tilhørende pejlemærker, som den dag i dag er grundlaget for det frivillige arbejde i klubben. I hans periode blev det nuværende alpine skiteam dannet, og senere efterfulgt af Team Freestyle.
Klubturene steg i antal fra 11 til et udbud på 23, som efter hans formandskab er steget til omkring 40 klubture om året. Finn Svendsen fik også afsat midler til efteruddannelse af instruktørerne, og i dag har vi 3-4 instruktørsamlinger hvert år, hvilket har været medvirkede til, at vi i dag er mere end 400 instruktører, som sikrer at vi kan gennemføre klubturene med fokus på at tilbyde dansk instruktion til klubbens medlemmer.
I 2010 overdrog Finn Svendsen formandsskabet til Kuno Brodersen. Efter at Skiklubben Hareskov for første gang oplevede en medlemsnedgang, hvor klubben aktiviteter i mange år havde været medvirkende til at drive medlemstilvæksten, blev der i den kommende periode lagt mere vægt på markedsføring og medlemspleje. Der blev lagt fokus på øget kommunikation til medlemmerne, herunder nyt logo, genkendelige instruktøruniformer, øget brug af sociale medier og udsendelse af et elektronik nyhedsbreve. Der blev i perioden og et øget fokus på at sikre kvaliteten af instruktionen på klubturene. Dette betød at instruktørudvalget overtog instruktørpåsætningen til alle klubture, således at både antal og uddannelsesniveau passede til de enkelte klubture. I den forbindelse blev der også givet tilskud til instruktørsamlingerne, som sikrede en god efteruddannelse.
Periodens helt store beslutning blev fastsættelse af en forretningsfører til at varetage både administration og forretningsudvikling, hvorved klubben blev mere professionel i sin arbejdsmetode. Den nye forretningsfører fik i den kommende periode især sikret, at der kom flere frivillige til både udvalg og klubture, således at klubben kunne følge med den resulterende medlemstilgang.
I september 2013 overtog vores nuværende formand Steen Rath ledelsen af bestyrelsen, hvor der i de kommende år blev arbejdet videre med en endnu mere effektiv digitaliseringsstrategi, herunder Office 365, som klubbens mail- og dokumenthåndteringssystem samt en ny hjemmeside i WordPress. Antallet af ture og arrangementer udenfor skisæsonen øgede behovet for det medlemssystem, som også bruges til at bestille og betale bl.a. de klubture vores medlemmer tager på hvert år.
Det var i de første år af denne periode, hvor vi fik et handicapudvalg med Anne Gram i spidsen som siden hen har været med til at sætte Skiklubben Hareskov på landkortet når det gælder skiløb for funktionshæmmede. Udvalget har desuden et tæt samarbejde med både kommune, Dansk Handicap Forbund og fonde.
I 2014 fik Skiklubben Hareskov en ny forretningsfører, som grundet sin baggrund i turudvalget, forsatte arbejdet med at støtte turlederne til at lave flere og større klubture.
Dette har resulteret i en kraftig vækst fra 18 klubture i 2012 til mere end 40 i 2019, hvor især store klubture til børnefamilier med de mindste og mellemstore børn har givet klubben et positivt løft.
Skiklubben Hareskov har historisk været stærkt repræsenteret i både Danmarks Skiforbund og udvalg under forbundet. Dette arbejde har fortsat i Steen Raths formandstid. Klubben har bl.a. været meget aktiv i dannelsen af kraftcenter for både portløbere og freestyle hvor Skiklubben Hareskov også på atletsiden er stærkt repræsenteret.
... Kommet godt efter corona
Flere og brede tilbud
Vallåsen erstatning
Admin flere ressourcer